Ramt af BIKERS-HIGH på en af årets korteste og mest grå dage - hvor er cykling bare fantastisk!
Efter én time i sadlen, i bly-gråt vejr, kraftig regn, med tiltagende vind, og en sigtbarhed næsten lig nul i de optimist gul-farvede briller, er jeg nået til et sted på den anden side af Gribskov. Tempoet har indtil videre været jævnt til hårdt.
Pludselig bliver jeg på modvindsstykket op mod Kagerup bevidst om, at det gear jeg nu cykler i, i virkeligheden burde passe bedre til et ...medvindsstykket ned ad bakke. Væk er de tunge ben, de ømme led og det besværede åndedræt - er jeg på vej til at blive ramt af BIKERS-HIGH? Jeg kender oplevelsen fra tidligere, og er bevidst om, at det der nu venter, skal nydes, gemmes i kroppen, for man ved aldrig hvor længe, det der venter, vil vare.
Jeg sørger for at holde lidt igen, ikke at blive grebet af lysten til at give den fuld smadder. Jeg forsøger på alle måder, at trække tiden, uden helt at vide hvordan man gør det bedst. Jeg bilder mig selv ind, at den bedste løsning er, at holde det jævne omtrent hårde tempo - uden at ryge op i nærheden af rød zone. Det har jeg bedst erfaring med.
Ca 45 minutter kan jeg holde den kørende, tilstanden af at cykle uden modstand - uanset terræn og vind. På den anden side, på bagsiden, af BIKERS-HIGH, som samtidig et godt stykke på den anden side af Fredensborg, bliver det langsomt hverdag igen. Men det gør ikke noget, for gemt i kroppen er tilstanden af vægtløshed og begrænset modstand. Gemt som en oplevelse jeg vil kunne leve på, de næste mange måneder. Jeg vil jagte oplevelsen igen, forsøge at efterligne dagene og timerne i de kommende træninger, som lå forud for dagen i dag. Forsøge at kopiere belastningen den første afgørende time, timen op til BIKERS-HIGH, som er helt afgørende, som gerne skal være hård, men alligevel ikke for hård - før jeg igen pludselig ud af det blå, eller måske ud af det grå, igen bliver ramt af BIKERS-HIGH
Erfarne cykelryttere og langdistanceløbere kender med garanti følelsen, der her er forsøgt beskrevet. Det er næsten som en åndelig oplevelse, den "STORE" rytter, der oppe i skyen, forbarmer sig og smider et par dråber velsignelse i benene, oftest på dage hvor det mindst er ventet. Man mener, at velsignelsen eller bedøvelsen stammer fra lykkehormonet endorfiner, som bliver udløst, når man arbejder hårdt. Jeg vælger nu at tro, at det er den "STORE" rytter.
/carsten hejbøl jensen